Spring til hovedindhold

Hvordan kan Alphabet hjælpe min virksomhed?

Som en førende leverandør af mobilitet til virksomheder, sikrer Alphabet, at virksomhedens kunder holdes korrekt informeret om konsekvenserne af WLTP.

Derfor vil vi fortsat give dig oplysninger om ændringer i den lokale lovgivning og beskatning.

Vi er også i dialog med alle interessenter i bilindustriens forsyningskæde med henblik på at undersøge, hvordan NEDC- og WLTP-værdier kan integreres i forretningsprocesserne, så de overholder alle lokale og internationale (juridiske) krav.

Og selvfølgelig vil din dedikerede Account Manager med glæde hjælpe dig med at gennemgå din nuværende bilpolitik.

Hvad handler WLTP om?

”Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure” eller WLTP er en ny procedure til måling af køretøjers brændstofforbrug, CO2 og forurenende emissioner. Proceduren er udviklet af ”United Nations Economic Commission for Europe” (UNECE) med henblik på at erstatte den nuværende ”New European Driving Cycle” (NEDC), som man har brugt siden 1990'erne.

Et af de vigtigste mål med WLTP-proceduren er at afpasse laboratoriernes testresultater bedre med køretøjernes realistiske forbrug, baseret på de nuværende motorteknologier. I betragtning af CO2-målenes betydning​ for bilproducenternes økonomiske resultater på verdensplan, søger WLTP også at harmonisere testprocedurerne verden over, med henblik på at skabe lige markedsvilkår.

WLTP-testens CO2-målinger kommer til at indgå i køretøjets typeattest, og vil blive brugt til at kontrollere producenternes overholdelse af EUs CO2-mål. I mange lande vil de nye CO2-testresultater også blive brugt i forbindelse med køretøjers beskatning, indregistrering og ejerskab.

Ud over WLTP vil EU-Kommissionen håndhæve ”Real Driving Emissions” (RDE) som et supplerende typegodkendelseskrav til emissionsforordningen EU6d. I modsætning til NEDC og WLTP, måler ”Real Driving Emissions”-testen forurenende stoffer som NOx, mens køretøjerne kører på vejen. Den kan derfor bruges til at bekræfte, hvorvidt laboratorietestens resultater også afspejles ved normal brug. RDE-testen vil blive udført på et repræsentativt udvalg af bilmodeller.

Hvornår indføres WLTP?

De vigtigste datoer for udrulningen af WLTP er:

Bemærk, at alle køretøjer, som er indregistreret før 1.9.17, ikke berøres af indførelsen af ​​WLTP.

Frem til 2020, fastholdes både NEDC- og WLTP-standarderne, mens NEDC fortsat være den juridisk bindende norm for CO2-mål til overvågning af producenter. Den Europæiske Union må derfor gennemgå CO2-målene for 2020-2021, baseret på emissionsresultaterne fra WLTP.

Hvilke lande indfører WLTP?

WLTP-proceduren indføres af alle UNECE-medlemmer (EU-28, Norge, Island, Schweiz/Liechtenstein, Tyrkiet og Israel) i henhold til ovenstående tidslinje.

Andre lande, der har underskrevet WLTP-aftalen, som fx Kina, Japan, Sydkorea, Rusland, Indien og USA, indtager i øjeblikket en observerende stilling, og har endnu ikke meddelt nogen tidslinje med henblik på at indføre WLTP.

Hvilke ændringer kan man forvente?
 

NEDC

WLTP
Antal testcyklusser

1

Op til 4

Cyklustid 20 minutter

30 minutter

Cyklusafstand

11 km

23,25 km

Kørefaser 2
66% bymæssig,
34% ikke-bymæssig
4
52% bymæssig,
48% ikke-bymæssig
Gennemsnitshastighed

34 km/t

46,5 km/t
Tophastighed

120 km/t

131 km/t

Effekt af ekstraudstyr

Ingen Ja
Gearskift Fast Variabelt
Testtemperatur

20-30 °C

Fastsat til 23 °C

Fordi ekstraudstyr kan have påvirke et køretøjs vægt og aerodynamik, afspejler WLTP-testen bedre de forventede emissionsniveauer for individuelt byggede køretøjer.

WLTP-tests er laboratoriebaserede med henblik på at sikre sammenlignelige ​​testbetingelser for alle køretøjer, som fx vind, temperatur, trafiktæthed og vejens tilstand. Resultaterne omfatter derfor almindelige driftsbetingelser, mens de individuelle køreegenskaber stadig kan variere markant.

Hvordan vil WLTP påvirke min virksomhed?

Bilpolitik

Når WLTP-proceduren tages i brug, forventes de gennemsnitlige CO2-værdier at stige. Som følge heraf vil virksomheder, der har inkluderet en CO2-grænse i deres bilpolitik, skulle analysere den præcise virkning af de nye CO2-værdier på listen over tilgængelige køretøjer. Mange modeller kan (vil) udgå af udvælgelsen, hvis bilpolitikken forbliver den samme. På nuværende tidspunkt forventer vi en generel stigning i WLTP-CO2-niveauer på op til 25 procent (for biler fra alle producenter). Så det bliver meget vigtigt at analysere den nøjagtige virkning af de nye CO2-værdier på køretøjslisten.Det bliver muligt, så snart de officielle data stilles til rådighed af producenterne.

Beskatning

Selvom WLTP-proceduren er vedtaget på internationalt plan, er bilbeskatningen stadig et landespecifikt angående. Derfor forventes regeringerne at justere den lokale lovgivning for at afklare enhver usikkerhed mht. effekten på den køretøjsrelaterede beskatning. Der findes p.t. ingen tilgængelige, detaljerede oplysninger.

Mere information (ACEA)

WLTP-Basic

Hvem er WLTP relevant for?

WLTP er et juridisk bindende certificeringskrav, som gælder for alle producenter.

Hvilke europæiske lande indfører WLTP?

WLTP indføres i de 28 EU-lande, samt i Norge, Island, Schweiz (og Liechtenstein) og EU’s tilknyttede stater Tyrkiet og Israel.

Hvordan påvirker WLTP de køretøjer, som allerede er indregistreret i min flåde?

I princippet betyder overgangen til WLTP ikke noget for måden som køretøjer allerede godkendes på. I første fase af indførelsen, fra 1. september 2017, er WLTP indledningsvist relevant ifm. nye typegodkendelser. Producenterne skal ansøge de relevante kompetente myndigheder, når de ønsker at komme et nyt køretøj på markedet, eller hvis en model undergår væsentlige tekniske ændringer. Fra 1. september 2018 bliver WLTP-retningslinjerne obligatoriske for alle nye indregistreringer.

Kan jeg forvente skattemæssige konsekvenser for min flåde som følge af WLTP?

I mange lande beregnes bilbeskatningen delvist på baggrund af et køretøjs målte CO2-emission. Men i hvilket omfang den nye testprocedure påvirker denne forordning er p.t. endnu ikke afklaret (september 2017) og reguleres stadig af den nationale lovgivning.

Nu inddrager man også ekstraudstyr i WLTP-testproceduren. Hvorfor det?

Ekstraudstyr kan ændre et køretøjs vægt eller aerodynamik og dermed også påvirke dets brændstofforbrug og emissioner. Når man fremover vælger særligt udstyr ifm. konfigurationen af ​​et køretøj, vil man kunne se, hvordan det ændrer køretøjets CO2-værdi.

Betyder indførslen af ​​WLTP, at man kan forvente et præcist match mellem den fastlagte laboratorieværdi og det reelle forbrug under kørslen?

I virkeligheden afhænger et køretøjs brændstofforbrug og CO2-emissioner af en række faktorer, som ikke kan rekonstrueres 1:1 i laboratoriet med WLTP. Her udgør de forskellige kørestile en vigtig faktor. Det betyder, at hvis to chauffører kører i nøjagtig samme køretøj, under nøjagtig samme vilkår og i ægte trafik på vejen, vil de nødvendigvis opnå forskellige værdier. Det skyldes fx individuel adfærd under acceleration og opbremsning.